Her er en liste over de oplevelser du kan vælge hvis du tilmelder dig madkurset Gourmet Rømeregård. Listen bliver opdateret efterhånden som vi kommer længere i planlægningen. Planen er at I som deltagerpatrulje skal vælge 10 af morgenmad / frokost / aftensmad aktiviteterne, 5 snacks og 1 hike.

NB: Listen er ikke endelig. Aktiviteter kan stadig blive tilføjet og andre udgå efterhånden som vi bliver klogere.

Morgenmad / frokost / aftensmads oplevelser

1. Hotdogs med pølser vi selv laver med kødhakker, selvbygget pølsehorn, tarm og hele svineriet. Dertil hjemmesyltede agurker, hjemmelavet ketchup, sennep og remoulade, ristede løg lavet over bål og brød bagt i jordovn.

2015-10-17_RGmad_øve_pølse+tærtePølseTærte-55

2. Tærte bagt i hollændergryde på bål. Dertil kogte asparges og evt. hjemmelavet bacon. Se akt. nr. 7.

2015-10-17_RGmad_øve_pølse+tærtePølseTærte-45

3. Fish’n’chips. Fisk i dej + fritter i frituregryden. Over bål naturligvis. Lidt farligt skal det jo være. Hertil mushy peas (ærtemos) og sauce Tartar.

nov1nov5nov4

4. Pizza med hjemmelavet mozzarella. Sødmælk, osteløbe, citronsyre + varme … voilá = hjemmelavet mozzarella.

26G.Bornholm151115

5. Indisk suppe med masser af krydderier. Ikke ekstrem stærk bare dejlig varm. Spiseskefulde af krydderier, kokosolie, limeblade osv. Hertil hjemmebagte Naanbrød

nov3

6. Grubesteg. Tag et stykke kød, pak det ind i saltdej. Byg et kæmpe bål og varm en masse Bornholmsk granitsten op så de er glødende varme. Grav et dybt hul, fyld halvdelen af de varme sten i hullet, læk lammet i hullet og fyld resten af stenene forsigtigt rundt om. Dæk det hele med græstørv og vent i ca 2½/3 timer. Grav det op, pak det ud og nyd noget af det bedste og møreste kød du nogensinde har smagt. Kombinationen af ekstrem varme i starten og lavere og lavere varme efterhånden som stenene køler ned, er en nærmest perfekt måde at tilberede kødet på. Og det er en metode man i hvert fald ikke kan eftergøre i et almindeligt køkken.

Til Grubestegen serveres bagte kartofler, kryddersmør og en grøn salat.

7. Hjemmelavet koldrøget Bacon. En ugelang aktivitet. Flæsket skal i salt og krydderlage (her kan I eksperimentere med jeres egen smag). Derefter skal Flæsket hænge til tørre over et par dage. Til sidst skal det røges over elletræ på klassisk bornholmsk manér.

bacon

NB: Bacon’et er ikke en ret i sig selv, men kan bruges til både brunch aktiviteten (nr. 10) og tærteaktiviteten (nr. 2)

8. Shakshuka: Nordafrikansk ret med peberfrugter, æg og masser af koriander + godt brød. Fremragende også som morgenmad.

2016-02-27 16.54.53

9. Marokkansk lammegryde: Lammebov, sesamfrø, rosiner, masser af fennikel og krydderier. Mums! Realtivt nemt, men med en smagspalet man ikke finder i det klassiske danske køkken.

10. Brunch: Omelet + hjemmelavet bacon + langtidshævet brød (med hjemmekværnede hvedekerner). Hjemmelavet tykmælk og drys af bær og nødder + hjemmegjort marmelade + evt. ristet kaffe eller selvindsamlet Te.

11. Højtbelagt smørrebrød med hjemmebagt rugbrød

  • Hjemmelavet rullepølse, syltede rødløg, karse og italiensk  salat
  • Fiskefilet med hjemmelavet remoulade (helt fra bunden – med hjemmerørt majonæse og hjemmekogt pickles)
  • Hønsesalat lavet fra bunden
  • Hjemmelavet leverpostej med syltede rødbeder og evt. hjemmelavet bacon (akt. nr 7)
  • Bønnepostej med grønt
  • Kartoffelmad med kørvelmayonnaise, bacon, syltede løg

Maden skal naturligvis anrettes efter alle kunstens regler.

12. Suppe og tarteletter. Lær hvordan man bruger hele kyllingen og får flere retter ud af det.

  • Frokost: Hønsekødssuppe med hjemmelavede kød- og melboller
  • Aftensmad:Hjemmebagte tarteletter med høns i asparges.

13. Porchettasandwich. Den italienske rullestegsklassiker. Her i en sandwich af brød vi selv bager. Også kaldet flæskestegssandwich version 2.0

14. Sol over Gudhjem. Helt fra bunden. Vi renser selv silden, tørrer dem, og ikke mindst koldrøger dem over elletræ. Serveres på rugbrød med purløg, æggeblomme og rå løg. Så bliver det ikke mere bornholmsk. Og vi kan helt sikkert lave det lækrere end det man får på fleste lokale røgerier … Vores er nemlig helt nyrøgne når vi spiser dem.

15. Plankelaks. Op på brættet med lidt kulsøpionering ved siden af bålet. Hollandaise – naturligvis hjemmepiskset. Nye kartofler. Ren sommerfryd

16. Ravioli. Pasta med fyld.

17.  Egg Benedict. Den helt klassiske morgenmadsret bestående af engelske muffins, blancheret spinat, pocheret æg og hollandaise. En udsøgt måde at starte dagen på.

18. Cassoulet. Den ultimative franske udfordring. En gryderet på flæsk, bacon, pølser, konfiteret and og hvide bønner. En bombe af smag. Her laver vi naturligvis det hele. Bacon fra bunden. 2 slags af vores egne pølser og naturligvis konfiterer vi også selv anden. Det er en ret det tager en uge at gøre klar til. Fra bacon’et saltes, til det røges, til bønnerne lægges i blød, anden langtidskoger i fedt. Det er smukt, tungt og fransk. Velbekomme!

Snacks

A. Trifli. Rabarber eller jordbærkompot, vanillecreme, mandler, flødeskum og makroner

B. Fromage. Fx citronfromage m. bærsauce.

C. Jordbærtærte. Jordbær er i sæson og det er en super lækker klassiker. Den avancerede udgave er med creme, marcipanbund og bagt i portionsstørrelse.

D. Rist din egen kaffe. Skum mælken og lav lidt latte-art.

E. Bage småkager. Vanillekranse osv.

F. Flødeboller.

G. Æbleskiver med hjemmelavet marmelade. Og naturligvis med æble i midten …