Planlægning af aktiviteter:

Mange ønsker at planlægge deres centerlejr hjemmefra. Det er en kæmpe fordel for staben hvis I ved hvad I gerne vil mens I er på besøg hos os. Vi har desværre ikke mulighed for at holde en for-weekend eller et planlægningsmøde på centeret inden selve lejren. Så derfor planlægger vi centerlejrens aktivitetsprogram for de enkelte grupper når vi starter centerlejren. Se mere om hvilke aktiviteter vi udbyder

Vores udgangspunkt er at alt skal lykkes så alle bliver tilfredse. Det lykkes også som regel. Mange af vores aktiviteter er meget populære og har samtidig begrænset kapacitet, så det er som regel lidt kabale-lægning og fleksibilitet der er brug for – så alle får de aktiviteter de har ønsker om.