Der er flere måder at være frivillig på Rømeregård

Stab på centerlejr

Hjælper med at klargøre og afvikle aktiviteter samt drive centeret i forbindelse med centerlejrugerne. Man deltager en uge eller mere. Som regel de første to uger af skolernes sommerferie.

Staben består af 8-15 personer som sammen løser opgaverne på centeret. Er vi mange tager vi fat på noget vedligehold eller udvikling af nye aktiviteter.

Vi hygger os altid og der er plads til børnefamilier.

Deltage på arbejdsweekend

Afholdes typisk to gange om året, som regel store bededagsweekenden og en almindelig weekend i slut september – start oktober. For at deltage skal du være klar til at tage fat og give den en skalle weekenden igennem der er masser af vedligeholdelsesopgaver og reperationer, men vi har altid udvikling af nye faciliteter og aktivitetsudvikling på programmet også. Så der er noget fysik og lidt til hjernen hver gang.

Vi prioriterer hver gang at nå en udflugt og nyde Bornholm og der er altid plads til børnefamilier.

Aktivitetsudvalg

Står for det overordnede vedligehold og udvikling af aktiviteter på centeret. klargøring og forberedelser til centerlejr og udvikling af nye aktiviteter og indkøb af nye materialer.

Bestyrelsesarbejde

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for drift og udvikling af centeret. Planlægger arbejdsweekender og sikrer økonomien.

Sådan arbejder vi

Fælles for alle er at vi løfter opgaverne sammen, og har samtidig tid og lyst til at dyrke fællesskabet. På Rømeregård er der rummelighed og højt til loftet. Der er næsten altid børn med på centeret hvad enten det er til arbejdsweekend eller centerlejr, så der er altid gang i gården.

Vi er altid interesseret i gode ideer. Så hvis du har en god ide er der aldrig langt fra ide til handling. Vi er en flad struktur og vi tror på at dem der bruger centeret også skal have indflydelse på hvordan det udvikler sig.

Du er også velkommen. I kalenderen kan du se hvornår vi har arbejdsweekend eller centerlejr næste gang.

Har du lyst til at være med kan du skrive en mail til info (a) roemeregaard.dk eller tilmelde dig næste arbejdsweekend her: Tilmelding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *